what the? ohh.. dammit, im catch.. ( Janus )

Shadow sneg sig stille igennem de rige's område, ubevæbnet da natten's mål var penge, og ikke mord eller overfald, han havde dog sit fulde tøj på i form af brune læder handsker, brun læder hætte og et brunt tørklæde for ansigtet, forude sin læder brynje for minimal beskyttelse, og en brun skjorte inde under forude det dækkede han's arme, så det eneste da var synligt, var han's gule øjne som næsten var dækket til af skyggen fra hætten, han så op på natte himlen da det næsten var midnat, og han kunne se det ikke blev fuld måne, han sneg sig dog afsted, undgik vagter med lethed, dog alligevel besvært, så det kostede ham tid, han sendte en bøn til guderne i nord, og til sin mor om hjælp, nogen ville finde ham ynkeligt, men dem da havde, var enten invalide efter han's næver, eller døde, han var for van til og slås og forstå styrken i og være den stærkeste til og lade en provokation lade gå forbi sig, han så dog op på et træ, at et vindue var åbent oppe ved muren, han smilede svagt og begyndte og kravle op i træet, for hurtigt at stille sig på muren og springe lydløst hen til muren for at gribe fast, han ømmede sine ribben svagt, men kravledet op, for at snige sig afsted i et ukendt bibliotek, han fortsatte dog roligt over til nogle skuffer, som han hurtigt begyndte og rode igennem imens han så sig omkring, for at rode videre efter at have fundet en lille pose med klingrende ting i, han gad ikke bruge tid på det, enten var det penge eller skrammel, tab eller vind, dog nåedet han ikke og blockere af erfaring, før noget tungt ramte ham i baghovedet, da han syntes han havde hørt fodtrin, dog blev alt mørkt.

Han vågnede op, norden's guder, måtte vide hvor lang tid at have været blacket op, han så sig svimmel omkring og kneb øjnene hårdt sammen imens han mærkede lidt blod fra baghovedet, han rystedet hovedet svagt og prøvede at bevæge sine arme og ben, for at konstatere han var bundet fast, han snusedet stille ind, menneske.. han glimtedet med øjnene og så op på en ukendt mand's figur, selv om det hele stadig sejledet rundt.

Janus stirrede ned på den bundne mand. Han havde fanget ham snige sig rundt i biblioteket. Janus havde planlagt at bruge de næste par timer på at læse op på noget historie, og havde været lige ved at tænde en lampe da han hørte lyde inde fra rummet. Først havde han troet at det var børnene, men så havde han set en mand stå bøjet over sine ting. Han havde slået ham hårdt i baghovedet med lampen, og til sin egen store overraskelse havde det været nok til at manden besvimede.
Janus kiggede undersøgende på ham, han var ikke helt menneskelig, hans trak var ulveagtige, og Janus veg uvilkårligt et skridt tilbage. Han havde lyst til at kalde på Tanya, eller Mizune, men han regnede ikke med at de to ønskede at blive forstyrret lige nu, han havde trods alt meddelt dem at han ville bruge i hvert fald de næste to timer på biblioteket.
"Hvad laver du i mit hus?" spurgte han og så alvorligt på ulvemanden.

Shadow ømmedet sit hoved, dog uden at kunne røre sig, hvilket gjorde ham mere irriterede, han vidste dog at han ikke skulle spille stor, han var ikke dum, selv om han's hoved smertedet mere end en bikubbe, dog så han den fremmede an, et menneske, mellem 30 og 35 år, ikke en kriger, måske en lært mand? han stirrede bare på den fremmede da så undersøgende på ham, det var tydeligt at Shadow ikke var bange for det fremmede menneske, han så dog roligt på mennesket da spurgte ham om hvad han lavede i huset, han sagde dog intet, han var ikke bange, dog tænkte han lidt før han svarede.
''søgte penge.. til mad, til mig og min mor men det kender folk som jer ikke noget til kan jeg gætte mig til.. men det kun en pil i tågen''
han lød ikke hånlig, bange, eller vred, mere rolig og fattet, selv i han's situation, dog så han sig ikke omkring, men fast holdt mennesket's blik med sit eget hårde blik med sine gule øjne let knebet sammen.

Janus trådte endnu et skridt tilbage og forbandede sig selv for ikke at have våben på sig. Han havde altid regnet med at en varulvekone ville være beskyttelse nok, men nu ville han ønske han havde noget at forsvare sig med, ulvemanden gjorde ham usikker. Han trak vejret tungt ind, han var ikke skabt til det her, han burde have hentet Tanya med det samme ...
"Hvad har du taget her fra?" spurgte han og valgte at ignorerer mandens kommentar, "og hvordan kom du ind?"

Shadow mødt mennesket's øjne uden frygt da han trådte nærmere, han blottede sine skarpe tænder i en truende lav knurren, om ikke at røre ham, dog så han ikke ud til og ville gøre sig fri, da han ikke kendte til så meget af dette endnu, dog så han det usikre træk i mennesket, som fik Shadow til og smile mere, da det var et svaghed's tegn i slummen, dette menneske ville ikke overleve en dag i slummen, han så dog roligt på mennesket og svarede roligt.
''en lille pose med klingrende ting i, penge ved jeg ikke, håbedet det''
Shadow valgte og være ærlig ,da der ikke var nogen mening i og lyve, dog var han's blottede tænder et varsel om ikke at komme for tæt på, da mennesket ville blive bidt hårdt, og grusomt, han svarede dog roligt.
''et åbent vindue der over ved, træet hjælp mig op, og så sprang jeg fra muren og over til vinduet, greb fat i kammen og kravledet ind, svære er det ikke''
han var igen ærlig, da løgn ikke ville lytte, dog så han roligt på mennesket og sagde roligt.
''et svar for et svar, hvem er du så, lille menneske?''
han lød ikke hånlig eller truende, men simpelt fordi han anså dette menneske som svag og usikker, en klog man uden tvivl, Shadow kunne ikke selv læse, dog kunne ingen betvivle han evner i en nævekamp eller han's evner med 2 lange sværd og bue forude en kniv eller 2 knive, og andre våben, dog kendte han ikke engang bogstaverne til sit eget navn, hvilket til tider fik ham til og føle sig utrolig dum, han's mor havde dog aldrig haft penge til skole, da det var svært nok at få penge til mad, når man var en prostituerede med en cyan unge, dog stirrede Shadow hårdt op på mennesket med et roligt, dog hårdt blik.

Janus trak sig længere væk fra manden, da han snerrede ad ham. Han vidste godt han ikke burde vise frygt, men det var svært når der sad et monster bundet få meter fra ham. Han sank nervøst, "og hvor er den pose du tog så henne nu?" spurgte han, så roligt han kunne præstere. På trods af sin usikkerhed overfor manden, følte han sig beroliget ved tanken om at den ikke kunne komme til at gøre deres børn noget, det skulle Tanya nok sørge for.

Shadow så manden trække sig tilbage, han smilede roligt og sagde med et lille smil.
''bange for den store stygge ulv?''
han lød ikke hånlig, bare som en da konstaterede en fact, at mennesket var bange for ham, dog ville han ikke være uforskammet og han sagde roligt.
''undskyld, menneske''
han lød venlig kort, dog så han's hårde øjne stadig direkte ind i manden's øjne, han svarede dog ærligt.
''i min bag lomme, som jeg sidder på, og lad vær med og spil sej, menneske, det da intet ved, har set nok af den slags til og sige du lige så godt kan lade vær, hent dig en barber kniv hvis du føler dig bedre ved det, men hvor erfaren er du i kamp? vil gætte på jeg kan dræbe dig i en ærlig kamp, selv hvis du er bevæbnet, dog har jeg ikke i sinde at gøre det, da det ville være uforskammet, da det dit hus jeg brød ind i, og jeg blev taget, sådan er livet, men du får ikke din pose tilbage, har brug for penge til mad, så jeg kan spise bare lidt''
han lød rolig, neutral, dog ved det sidste, lød han hård, da han nægtede og give det fra sig, fordi det betød han's mor skulle gå sulten i seng, og det nægtede han at acceptere.

Janus så undersøgende på ham, mens han overvejede, hvad han skulle stille op med ham. "Hør her, lige meget hvor sulten du end er, har jeg ikke tænkt mig at lade dig tage mine ting" sagde han, "og jeg har ikke tænkt mig at kæmpe med dig, skulle det komme så vidt tilkalder jeg byvagten eller mine personlige vagter" han stoppede og tøvede lidt, "men når jeg har fået mine ting tilbage skulle vi kunne finde en løsning der ikke involvere vold".
Han gik om bag ham og trak posen ud af hans baglomme, selvom han ikke var meget for at komme så tæt på ulvemanden.

Shadow sad roligt og kiggede undersøgende tilbage på mennesket, dog smilede Shadow roligt og sagde med en neutral stemme.
''og det er det da gør dig til et dårligt menneske''
han sagde det ikke som en fornærmelse, men bare som en konkret forklaring af situationen i slummen, dog smilede han roligt og svarede stille.
''nej, har du ikke, fordi du kan ikke, og byvagten? værsgo, får bare pisk igen, haha, og dine personlige vagter? lad os se hvad da sker, men hvor mange lig vil du have på personligheden? har nemlig ikke i sinde at dø''
han lød meget negativ, men det fordi han aldrig havde lært andet som sån, dog sagde eller gjorde Shadow intet da mennesket tog posen, han så dog roligt ned da han ikke vidste hvad han skulle sige, han sagde stille.
''er jeg så meget et misfoster? et bastard?''
han lød ikke særlig kamp beredt, bare meget stille, han skævede stille om bag mennesket da han sagde et bastard, han sukkede stille og sagde roligt.
''du ved ikke hvor hårdt det er og være Cyan, at alle hader en fordi man er et bastard, i mennesker har nemmere ved og leve end vi har''
han prøvede ikke og lyde selvmedlidende, mere så mennesket fik noget og tænke over.

Janus rynkede brynene og så irriteret på manden, så åbnede han posen og tjekkede at alt indholdet var der, før han lagde den fra sig på bordet. "Så ... jeg er et dårligt menneske, fordi jeg ikke vil have mine ejendele stjålet?" han rystede svagt på hovedet, "hvis du mangler penge og mad, er der bedre måder at skaffe dem på". Han betragtede ham indgående, "først sniger du dig ind i mit gus og bestjæler mig, så fornærmer du mig og truer med at dræbe mine vagter ... du gør ikke meget for at forbedre din sag". Han sukkede svagt, "hvis u er villig til at samarbejde er jeg sikker på, at vi kan finde en løsning, der ikke indvoldvere vold, og som vi begge kan leve med".

Shadow rystede svagt på hovedet og tænkte lidt før han svarede med en rolig stemme med stor omtanke.
"Ikke fordi du ikke vil have dine tin stjålet, men fordi at i ædle har penge nok men hjælper ikke os i slummen, ved det virkelig ikke længere.."
Shadow bukkede hovedet og det var tydeligt han var holdt op med og kæmpe imod, han så dog op på mennesket da han sagde da var bedre måder og tjene penge på, shadow svarede stille.
"Ingen gider og hyre en cyan, jeg fik aldrig andre valg end at fornærme true og eventuelt dræbe eller stjæle, mit livvagt fag er alt jeg kan udover rengøring og jagt, men må ikke jage, og ingen ansætter som sagt en som mig, en fattig cyan fra slummen, ja jeg er god til og slås, håndtere mine sværd, skyde med bue og pil, men igen, selv du ville ikke hyre mig, efter det jeg har gjort, men når man ikke har andre valg og sulten banker på døren.. Så bliver man presset til ting man ikke vil gøre"
Shadow håbede at mennesket ville forstå, bare lidt dog knurrede hans mave af sult da han sagde ar sulten banker på døren, dog så han op på mennesket og svarede stille.
"Jeg er villig til at samarbejde, på en løsning som ikke involver vold, bare jeg kommer fri af denne stol. Og nok stoler du ikke på mig, men lover intet at gøre, da som du siger, det ville ikke fremme min sag, så lad os snakke.. Jeg hedder shadow, rart og møde dig, adels mand"
Shadow vidste ikke hvad han ellers skulle kalde mennesket, da han ikke kendte navnet på manden, dog så han ned i stille håbløshed da han ikke engang kunne stjæle selv om det var forkert, dog var han parat til alt for at sikre sin mor mad og et varmt sted at bo.

Janus så lidt skeptisk på ham, "så vidt jeg ved rekruttere Solens Krigere alle der forstår sig på at kæmpe" sagde han, så rystede han svagt på hovedet, "... hør, jeg lader dig gå med penge til en middag og du lader mine ting, mit hus og min familie være i fremtiden". Han så strengt på ham, "hvis ikke, udlevere jeg dig til byvagten".

Shadow mødte mennesket's skeptiske blik, han svarede roligt med et roligt blik.
''ja gør de, men ikke kriminelle så vidt jeg ved''
han lød rolig, imens han skævede væk, mest fordi han så sig selv som kriminelt, da det var det han var, han så dog roligt op på mennesket, han svarede stille.
''tak, Adel's mand, sætter jeg stor pris på.. skal jeg nok, hr Adel's mand, skal nok lade dine ting, hus og familie være i fred''
Han mødte det strenge blik med sit eget rolige blik, og smilede svagt, mest for at forsøge og virke venlig, dog så han ikke bange ud og svarede roligt.
''bliver ikke første gang jeg sidder inde så, og ikke sidste gang hvis jeg ikke får et fast arbejde, dog slipper du mig fri nu?''
han nikkede imod de bind da holdt ham fanget til stolen.

Janus sukkede svagt, så fandt han penge frem og talte op, hvad han regnede med et måltid mad ville koste. Det blev mere end et måltid normalt kostede på en kro, og meget mere end på en billig kro. Han fandt en lille pose frem og lagde pengene i, så lagde han posen i skødet på ham. Han så vurderende på ham, så bandt han rebene op, "så, forsvind med dig" sagde han og trak sig væk fra ham.

Shadow så roligt på mennesket som sukkede svagt, forude talte penge op, han så dog roligt på pungen da blev lagt i han's skød, forude da han fik sine reb skåret op, han sagde intet, udover han bukkede så godt han's ben tillod ham det, i respekt for adelen, før han luntede i rask tempo imod vinduet, sprang ud af det, greb fat i træet, løb langs træet og hoppede ned fra muren og forsvandt som et spøgevelse i mørket.