Bryllupsnatten - Janus

Tid: 21:00
Sted: soveværelset
Vejr: Hvem ved, vi er indenfor!
Omgivelser: .. soveværelse. Yup.

Brylluppet havde været smukt. Begge familier samlet, først til en smuk ceremoni i templet og derefter en stor festmiddag i deres nye hus. Der var blevet drukket og sunget danset og afholdt lege. Inden brylluppet havde Tanya været meget nervøs. Hendes mor havde snakket alvorligt med hende og fortalt hende lidt om hvordan det hele skulle foregå. ”Du vil lære at elske ham min pige” havde hun sagt ”og hvis du ikke gør, vil du komme til at elske børnene. Det eneste du skal bekymre dig om er at skaffe ham en arving. Når det er gjort, så har du faktisk opfyldt din pligt” så havde hun kysset hende på panden og efterladt en endnu mere nervøs Tanya.

Nu stod hun inde i soveværelset sammen med Janus. Hun var nervøs.. hun vidste ikke om det ville tage lang tid, og havde hørt det gjorde ondt. Hun kunne ikke få sig selv til at se direkte på ham og håbede han ikke ville blive sur hvis hun gjorde noget forkert.

Janus stød og så lidt ned på sine fødder, han havde jo godt vidst at denne dag ville komme. Han kiggede langsomt op på hende, prøvede endnu engang, om han ikke kunne ændre sine følelser, hvis bare han så på hende, på den rigtige måde, men lige som de sidste hundrede gang, hjalp det heller ikke hun. Han tøvede, rømmede sig svagt, tøvede igen, og åbnede til sidst munden, men lukkede den igen. Han vidste ikke hvad han skulle sige, han måtte finde på et eller andet. Han kunne sige han havde det dårligt, eller at han havde meget travlt i aften, eller ... han stod i tavshed og tænkte.

Tanya gik tøvende længere ind i rummet og satte sig på sengen. Hun så ned på sine hænder og havde det underligt.. hende og Janus havde ikke talt særligt meget hele aftenen. Hun havde været nervøs og hun regnede med at han havde været det samme. ”God mad..” sagde hun og bed sig i læben. Det lød dumt og ikke som noget en hustru skulle sige som den første ting på bryllupsnatten.

Janus så lettede på hende, det var rart at få noget andet at snakke om, "ja" sagde han hurtigt, "det var det, jeg er glad for det faldt i Deres smag, køkkenet har arbejdet på det i dage". Han kunne godt høre han snakkede lidt hurtigere end han normalt gjorde, men han var nervøs.

Tanya så op på ham og forsøgte at smile. Janus var også nervøs, det hjalp ikke. Hun tog en dyb indånding ”det smagte udsøgt, jeg har virkelig nydt Deres og Deres families selskab” sagde hun og hendes blik søgte igen andre steder hen i lokalet ”og dette her hus er nydeligt..”

Janus nikkede, "Det er jeg glad for at høre frø, fru .. Tanya" sagde han lidt akavet, hun var ikke frøken mere, og det gik vel ikke at kalde sin egen kone frue?

Hun smilede og nikkede lidt. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre eller sige. Det var alt sammen så nyt og akavet. ”Så.. uhm.. bryllupsnat..” sagde hun og så væk. Hun ville gerne have det overstået.

Janus rødmede svagt og så også væk, "... ja" sagde han usikkert, han havde stadig ikke fundet på en god løgn.

Tanya så over på ham og bed sig i læben "uhm.. ja.."

Han undgik hendes blik, "så ... ja" mumlede han, mens han desperat forsøgte at finde på en grund til at gå.

Tanya så ned på sine hænder. Hun vidste ikke hvad der skulle ske? Skulle hun lave den første move? Hun klemte hænderne lidt sammen og rødmede, det kunne hun ikke.

Janus tøvede, "øh ... så .. De må også være træt ..." mumlede han, dog ikke med meget håb om at hun rent faktisk ville gå i seng.

"Lidt.." sagde hun og så tøvende på ham "men.. men selvfølgelig ikke for træt.. til.. øh.." hun blev rød i kinderne.

Janus havde lyst til at sukke dybt, selvfølgelig var hun ikke det. Han overvejede at sige, at det var han, men han ville helst ikke gøre hende vred, eller mistænksom. "nej ..." han tøvede lidt, "så ... jeg går ikke ud fra ... jeg mener ... dette er vel ikke noget De har prøvet før? ikke at jeg et øjeblik tror de har!" tilføjede han hurtigt.

Tanya blev helt rød i hovedet og stirrede stift på sine hænder ”n-n-nej selvfølgelig ikke” stammede hun genert og bed sig i læben ”urørt og alting.. tro mig, min far har sørget for at der ikke skete mig noget..”

Janus nikkede, "ja, selvfølgelig ... det var ikke ment som .. undskyld" sagde han, og følte sig meget akavet.

”Nej nej det er ok.. at De ville sikre sig..” hun så på sine fødder.

Janus så væk fra hende, "nej ... det var ikke ..." han tøvede, måske han kunne udskyde det lidt med en smule ærlighed, "altså ... det er sådan" han tøvede igen, det kunne jo også give bagslag, men han havde ikke andre ideer, hans hoved føltes helt tomt, "altså .. jeg har heller ikke ... og ... ærligtalt" han rømmede sig lidt, "jeg ved ikke helt, hvad man skal gøre".

”Oh..” sagde Tanya og så forsigtigt op på ham. Hun nikkede lidt og bed sig i læben ”æhm.. j-jeg ved ikke.. øh..” hun lukkede øjnene og prøvede at samle tankerne ”man har ikke fortalt mig meget om dette her.... s-skal vi bare prøve eller?”

Janus trak vejret dybt ind og ånde langsom ud, "jeg ... måske" han tøvede lidt, "måske en anden aften ville være mere velegnet, en hvor vi ikke er så trætte, og måske har haft mulighed for ..." han tøvede igen og vidste ikke, hvordan han skulle fortsætte.

”Oh?” Tanya blinkede lidt overrasket ”vent.. så De vil ikke..?”

Janus tøvede, ikke helt sikker på, hvordan han skulle svare, og så ned på sine fødder.

Tanya så spørgende og forvirrende på ham.. hun så hvordan han stod "jeg.. har det noget med mig at gøre?" spurgte hun tøvende.

Janus så over på hende kort, og kiggede så væk igen, "nej nej!" sagde han hurtigt, "de er forrygende smuk" forsikrede han hende, "Det har intet med dem at gøre".

Tanya nikkede tøvende "så.. d-det er fordi De ikke ved hvordan.." hun bed sig i læben "hrm hvordan man gør det"