Morgenrutiner - Janus

Bertram vågnede og gjorde sin korte morgenrutine, men han skulle skynde sig. Solen stod højere på himlen end han var vant til når han vågnede. Han sov ikke tit oversig, men denne morgen var uheldig. Han var hurtigt i tøjet og han nåede end ikke at spise sin egen morgenmad før han skulle ind i køkkenet og bede kokkepigerne om herrrens.
Han småløb op til den unge herres kammer, sølvfad med morgenmad i hånden, som han nær tabte på sidste trappetrin.
Bertram susede hen til Janus' kammer, samlede fatningen og åbnede døren.

"Godmorgen herre!" sagde han smilende mens han satte morgenmaden på bordet. Han gik hen til vinduet og trak de tykke gardiner fra så den golde vintersol skinnede intenst ind på sengen. "Det er en dejig morgen. Deres fader er til møder det meste af formiddagen så han venter dig ikke til morgenmad; den har jeg hentet herop så De kunne spise i rolige omgivelser."

Janus var vågnede tidligt og havde sat sig til at læse. Han så op fra sin bog, da Betram kom ind og smilede til ham, "mange tak" sagde han, Betram kendte ham godt, han havde meget mere lyst til at spise morgenmaden i ro, og han var ved at blive lidt småsulten.

"Hvad har du af planer for i dag?" spurgte Bertram nysgerrrigt. "Noget udendørs måske?" sagde han og smilede kækt, mens han tog kosten og fejede gulvet. Han havde et viskestykke med så han tørrede også lige bordet af.

Janus smilede svagt, "nej, jeg regnede med at sidde indenfor det meste af dagen og læse" svarede han. Det var ikke så tit han tog udenfor, kun hvis han selv skulle ud og undersøge en spænende, og nærliggende ruin, han havde læst om i en bog.

Bertram gjorde værelset presentabelt. Tømte latrinet ud af vinduet og i gården. Der var da koldt udenfor, men man havde set hvidere dage.
"Om jeg må spørge, hvad er det De læser om denne gang?" sagde Bertram nyssgerrigt. Han kunne ikke selv læse ordene, men nogle gange kunne han forstå lidt ud fra illustrationerne.

Janus nikkede og smilede svagt, "jeg læser om resterne af nogle byer man har fundet opppe i bjergene" fortalte han, "de ser ud til at være gamle, og man har ikke nogen kilder, der kunne fortælle om, hvem der boede der, eller hvornår de gjorde det".