afhøring - Edwin

sted: et lille rum i byvagtens hovedkvarter
omgivelser: et bord af træ og to stole i rummet, ellers bart.
tid: 15:00

Markus blev ført ind i et lille rum, med helt bare stenvægge og et bord i midten. På hver side af bordet var der en stol, og rummet var oplyst af en fakkel, ellers var der ikke andet i det. Vagten der havde ført ham der ind, gjorde tegn mod en af stolene, og Markus satte sig. Vagten stillede sig op ad væggen ved siden af døren og ventede. Markus lukkede øjnene og koncentrerede sig om at holde sit åndedræt i ro og sit ansigt udtryksløst, så han var klar til at svare på spørgsmål, og sandsynligvis lyve, uden at afsløre noget.

Edwin fulgte efter vagten og Markus ind i lokalet og lukkede døren efter dem. Han satte sig på stolen overfor ham og så lidt på nogle papirer om de oplysninger de havde fået, da de gik rundt og spurgte om informationer til indbrudet. ”Markus, ikke?” sagde han og så op fra papirerne ”hvor var du henne i går nat omkring klokken tolv?”

Markus nikkede, og tænkte sig om, mens han kiggede ned i bordet. "hm .. i går nat?" spurgte han, "der var jeg sammen med min søster, omkring klokken tolv har vi nok været på vej hjem fra kroen" sagde han, han havde forberedt sig på denne historie, ham og de andre havde sammen øvet, hvad de skulle sige.

”Aha, sammen med deres søster siger de..” han så lidt på ham ”hvilken kro var I på?”

Han tøvede lidt, som om han prøvede at huske det, "jeg mener det var 'den sovende bjørn'" sagde han så, det var den kro de havde aftalt.

"Så hvis jeg går ned og taler med kromanden på den sovende bjørn, så vil han bekræfte at du og din søster befandt jer der lidt over elleve?" spurgte han

Markus nikkede, "ja, hvis altså han kan huske os, der kommer en del gæster i løbet af en aften" sagde han. Ham og en de andre fra gruppen, en kvinde med kort brunt hår, havde spist deres aftensmåltid på kroen, før de var gået afsted, for at udføre tyveriet. De var nok gået fra kroen lidt tidligere end elleve, men han håbede kromanden ikke havde lagt særligt mærke til dem.

"Se nu er det sådan at jeg har øjenvidener på at du befandt dig i nærheden af kongens våbenhus omkring klokken tolv i nat" sagde Edwin og betragtede ham lidt.

Markus kunne mærke han begyndte at blive nervøs, og trak vejret roligt, for at holde sig i ro. "Ja, der var mig og min søster nok på vej hjem" sagde han.

"Hvornår var det du sagde I forlod kroen igen?" spurgte Edwin

Markus tænkte lidt over det, "vi holdt jo ikke specielt øje med klokken, men hen ad aftenen, hvis vi er set der klokken tolv, så er vi vel gået fra kroen omkring halv tolv, måske elleve" sagde han, og overvejede, hvilke tidspunkter vagten ville finde troværdige.

"Aha" sagde Edwin og så ikke helt overbevist ud men nikkede "hørte du eller så du noget usædvanligt den aften?"

Markus rynkede brynene svagt mens han tænkte over, hvad der ville virke mest troværdigt, han besluttede sig for at gå med det sikreste, "nej ... ikke så vidt jeg husker"

Edwin nikkede "gik du forbi våbenhuset?"

Markus overvejede det lidt, "ja, det mener jeg vi gjorde" sagde han så.

"Var der noget aktivitet da I var der?" spurgte han

"øh ... ikke udover hvad der plejer at være om aftenen" sagde han, "i hvert fald ikke hvad jeg husker af".

Edwin så Markus ind i øjnene med et gennemborende blik.

Markus holdt hans blik i et par sekunder og så så væk, ".. jeg kan ikke huske der skete noget specielt" gentog han.

Edwin så på ham uden at blinke.. så sukkede han og nikkede lidt. "Fint, vi finder snart ud af om du taler sandt.." sagde han og rettede sig op.