Jamen du.. din løgner!! - Janus

Tid: 23:00
Sted: Hadrians værelse
Vejr: Vi ved det ikke, vi er indenfor
Omgivelser: Gangen foran Hadrians værelse

Tanya havde taget lidt mod til sig og stod nu foran Hadrians dør. Der var noget alvorligt hun skulle tale med ham om, og forhåbentlig ville han ikke reagere negativt.. både Janus og Mizune var for skabede med den slags.

Hun bankede kort på døren, mest ud af høflighed, og åbnede den så øjeblikkeligt efter "Hadrian kan jeg spø-.." hun stirrede på Hadrian og Janus et øjeblik. Hun blinkede som om hendes hjerne lige skulle finde ud af hvad der foregik. Så lukkede hun døren og gik hurtigt mod sit værelse!

Janus så chokeret op, da der blev bankede på døren, han prøvede at dække dem med et tæppe, men nåede det ikke, før døren gik op. Tanya stod og stirrede på dem, så gik hun. Janus skyndte sig op og så undskyldende på Hadrian, "jeg bliver nødt til at gå efter hende ... snakke med hende, før hun siger noget ... måske kan vi snakke om det ..." sagde han, mens han fik tøj på, så satte han efter Tanya.

Tanya vidste ikke hvad hun skulle tænke om det hun havde sat og hun vidste ikke hvor hun skulle gå hen. Hun besluttede sig for at lidt frisk luft ville være det bedste for tankerne. Hun fortsatte i et hurtigt gåtempo ud i haven.

Janus nåede lige at se Tanya, da hun gik mod haven, og han satte i løb, for at indhente hende.

Tanya kom ud i haven og tog sig til panden.

Janus indhentede hende, "Tanya!" sagde han lavt.

Tanya så over på Janus. Hun havde slet ikke lagt mærke til ham, hvilket ikke var godt. Hun rømmede "Janus?"

Han tøvede, "... kan jeg snakke med dig ...privat?" spurgte han, stadig lavt.

"..." Tanya så på ham et øjeblik og nikkede så.

Jaus begyndte at gå mod deres soveværelse, mens han overvejede, hvad han skulle sige.

Tanya fulgte med ham gennem huset og hen til deres værelse.

Janus åbnede døren til væreset og gik ind. Da han var kommet ind, trak han vejret dybt, for at forberede sig.

Tanya fulgte med ham ind og lukkede døren efter dem.

Janus så lidt på han, trak vejret dybt igen, og begyndte at tale, "Tanya ... jeg har tydeligvis noget jeg skylder dig en forklaring for ..."

Tanya gav et kort nik og så afventende på ham.

"... jeg har ikke ... været helt ærlig" sagde han og sukkede dybt, "Jeg ... jeg er ikke impotent ..." han så op på hende, "Jeg er ked af at jeg måtte lyve, men ..." han tøvede lidt, "jeg har virkelig ikke kunnet være sammen med dig og ... jeg turde ikke risikere ... " han tøvede igen, "at nogen fandt ud af det.

Tanya stod og så på ham uden at svare..

Janus sukkede dybt og så beklagende på hende, "... jeg er virkelig ked af det ..."

Tanya sukkede svagt og rystede lidt på hovedet af ham "..og du låste ikke engang døren"

Janus så lidt forvirret på hende og sukkede så, "... nej ... det burde vi have tænkt på ..."

Tanya satte sig på sengen "er du klar over hvem der kunne være kommet ind?" hun så strengt på ham "ærlig talt Janus, jeg havde regnet med at du passede lidt bedre på dig selv.." hun så lidt på ham "vi har jo en del hushjælp"

Janus blev mere forvirret, "... jeg havde ikke tænkt på det" sagde han, "... du virker ikke ... vred?" sagde han så tøvende.

Tanya så lidt på ham "ærlig talt er jeg lidt lettet.." sagde hun og så på ham "jeg.. altså sex skulle jo være dejligt, og tanken om at du ikke kunne, det føltes som en vigtig del af livet" hun trak på skuldrene "og Hadrian er en sød fyr"

Janus så overraskede på hende, det havde han ikke forventet, "oh ... så, du siger det ikke?"

"Nej" Tanya løftede et øjenbryn "det kunne give en alvorlig masse ballade.. og det ønsker jeg da ikke for nogen af os.." hun sukkede "desuden er vi ikke ligefrem et traditionelt ægteskab i forvejen, jeg er glad for at du er glad.."