næste dag - Dimitri

"Vi kunne mødes her ved en to-tiden?" foreslog han.

"Det lyder fint" sagde han

Manuel smilede igen, "godt"

"Var det et hint om at du gerne ville være alene?" spurgte han

Manuel rystede på hovedet, "slet ikke" sagde han med et grin, det værste af hovedpinen var efterhånden ved at fortage sig.

Dimitri nikkede

Manuel sad og betragtede ham lidt.

Dimitri så skævt til ham

Manuel besvarede smilet.

Dimitri så lidt frem for sig

Klokken blev to:
Manuel havde været oppe på værelset for at hente Matheus, og de to var nu på vej ned ad trappen. Matheus var en høj og spinkel mand, med langt, brunt hår samlede i en hestehale og grå øjne. De kom over til Dimitris bord og Manuel sendte ham et stort smil, "Her e han så, dette er Matheus" sagde han og præsenterede den anden lunam.

Dimitri rejste sig og gav ham hånden "goddag jeg hedder Dimitri" præsenterede han sig

Matheus trykkede hans hånd og smilte venligt til ham, "en glæde at møde dig, vores unge alfa har fortalt en del om dig". Manuel grinte svagt.

Dimitri nikkede og så Matheus lidt an. Han så jo ud til at have det godt. Han kunne ikke lade være med at smile.

Matheus satte sig ved bordet, "Manuel har fortalt, at du ønskede at snakke med mig?" sagde han spørgende.

"Jeg har aldrig mødt en anden Lunam før.." sagde Dimitri og satte sig "og jeg har været van til at leve alene.. uden kærlighed, familie eller flok" han så på ham "og du har både flok og mage, jeg blev nysgerrig.. at høre om en jeg havde så meget tilfælles med, der virkede til at have fået alt det jeg ikke troede jeg havde muligheden for"

Matheus smilede svagt, "ja, jeg har været meget heldig" sagde han roligt, "jeg må ærligt indrømme at jeg heller ikke havde regnet med det ville gå som det gjorde, men Isabella er noget helt særligt" sagde han, og smilede da han fortalte om Isabella, "og min flok" han skævede over mod Manuel, "ja, vi er ikke ligefrem gennemsnitsflokken heller. Bare spørg, hvis du har noget at spørge om".

".. hvad gør du ved fuldmåne?" spurgte Dimitri.

Metheus sad lidt og tænkte før han svarede, "de stærkeste i flokken tager med ud i skoven og sørge fir at holde mig beskæftiget, så jeg ikke skader nogen, hvis det ikke er praktisk har vi sølvlænker og en vogn der er forstærket på indersiden".

Dimitri nikkede og så over på Manuel "og det er så dit job?"

"Nogen gange" sagde han med et grin, "men det skifter lidt".

Dimitri så på Manuel med et underligt ansigtsudtryk og nikkede lidt.

Manuel grinte, "det er faktisk ret sjovt" sagde han, "og vi har endnu ikke haft nogen ulykker". Metheus rømmede sig svagt og Manuel sendet ham et irriteret blik, "der gik jo ikke noget rigtig galt" sagde han forsvarende.

Dimitri så fra den ene til den anden, vurede hurtigt situationen og henvendte sig så til Matheus "hvad skete der?"

Manuel rynkede svagt brynene og sendte ham et fornærmet blik. Matheus gav sig igen til at tænke lidt, før han svarede, "Manuel var uforsigtig og fik et bid i det ene ben" sagde han, "men så vidt jeg har forstået kom han væk, før der skete noget værre, jeg selv fik et par skrammer på snuden". Manuel fnyste svagt, "jeg havde situationen under kontrol".