Opvisning i en ny by - Dimitri

De befandt sig på byens markedsplads, truppen var lige blevet færdige med at opstalde hestene og pakke deres ting ud, og nu skulle de til at optræde. Som altid havde de den fingernemme Lupus ude blandt mængden, så han kunne tomme deres lommer, hvis de blev for uopmærksomme. Solen stod højt på himlen, så Manuel regnede med at det var omkring middag, et godt tidspunkt at begynde på. Han stillede sig på et tæppe de havde bredt ud på jorden, og fangede nogle af de nærmestes opmærksom hed, ved pludseligt at puste ild. "Mine damer og herre" råbte han ud over markedspladsen, "I er heldige, yderst heldige, for i vil få mulighed for at se ting, som få mennesker har set" han kiggede dramatisk ud over folkene, "fantastise kunstner, utrolige tricks og forbløffende akrobatik! I vil ikke tro jeres egne øjne!". Bag ham var deres animus i gang med at jongelere med ild.

Dimitri havde spist en mindre måltid på den næsten mennesketomme kro, der normalt ikke havde særligt mange gæster før hen af aftenen. Han rettede på sin hat og så efter hvor mange penge han havde tilbage. Det var ikke meget.
Han kom pungen i inderlommen på sin jakke og missede med øjnene da han trådte ud af kroen. Han trak hatten ned så den skyggede for solen og gik så afsted imod markedspladsen. Han havde brugt dagen i går på at forhøre sig om hvor byens varulve havde territorier og heldigvis havde markedspladsen ikke været domineret af nogen klan.
Han gik med raske skridt, da en stemme fangede hans opmærksomhed. ”fantastise kunstner, utrolige tricks og forbløffende akrobatik! I vil ikke tro jeres egne øjne! ”. Han løftede blikket og fik øje på en ung kvinde i færd med at kaste med ild. Han gik nærmere for at kunne se bedre.

Ild kasteriget havde tiltrukket nogle tilskuere og Manuel begyndte på akrobatic og dans, for at se, om han kunne tiltrække flere. Han havde bjælder på håndled og ankler, og en tætsidende farverig dragt.

Dimitris blik gled fra den kvindelige ildkaster til den mandelige akrobat. Han stod og betragtede ham lidt. Det var lidt af en forestilling, og gratis underholdning var altid godt. *Gratis..* tænkte han og rynkede brynene. Der var ikke meget underholdning der var gratis. Han lod blikket glide gennem menneskemængden for at se om han umiddelbart kunne få øje på noget mistænkeligt, og mærkede en ekstra gang på brystlommen.

Manuel dansede tæt op ad de nærmeste kvindelige tilskuere og nogle af de mandlige. Han kom tæt på en fyr med en bred hat og blinkede til ham, så vendte han tilbage til tæppet. Ildkasteren havde stoppet med at kaste med ild, og var i stedet begyndt at sluge sabler.

Dimitri fulgte den unge mand med øjnene da han kom nærmere og kunne ikke rigtigt få blikket fra hans bevægelser. Han blev overrasket da deres øjne mødtes, og den unge mand blinkede. Så var han væk og havde opmærksomheden på nogle andre. Han rakte ned i sin lomme og fandt en smøg frem som han tændte.

Matheus, deres lunam, var begyndt at spille på tromme, og Manuel dansede i takt med hans spil. Christie havde droppet sablerne, og var gået tilbage til ilden, hver gang Matheus slog ekstra hårdt på trommen, sendte hun et stort ildpust op i luften.

Dimitri så kort på manden der spillede tromme, og derefter på ilden der fulgte musikken. Det var alt sammen meget imponerende. Han overvejede kort om han skulle give lidt penge til underholdningen, og talte inde i hovedet om han så ville have råd til aftensmad.

Efter nummeret var slut bukkede truppen kunstfærdigt og Manuel gik rundt blandt publikum med en hat, som hen opfordrede folk til at lægge penge i. Han smilede indsmigrende til de unge damer, og få af mændene.

Dimitri så på den unge mand der kom nærmere, med en hat til penge. Han fandt sin pung frem, og da indholdet ikke var blevet stjålet, besluttede han sig for at droppe sin mistanke om dem. Han fandt et par kobbermønter frem, siden det var den charmerende med de grønne øjne tog han en ekstra end han egentlig havde tænkt sig, og kom dem i hatten da han kom forbi ham.

Manuel smilte stort til fyren med hatten, som gav ham penge. "Tak gode herre" sagde han med et grin.

Dimitri lettede høfligt på sin hat og gengældte kort smilet til fyren

Manuel bevægede sig videre tundt i mængden, og efter til tid gik han tilbage til truppen med de indsamlede penge. De andre val allerede færdige med at pakke sammen og klar til at få sig et nåltid mad på den syngende påfugl, den nærmeste kro.

Da gøglergruppen var færdige, gik Dimitri lidt rundt på markedspladsen og så på de forskellige vare. Det havde trods alt været grunden til han var kommet der til at starte med. Efter at have diskuteret kvalitet med en ældre dame, var det lykkedes ham at få noget billigt stof. Han tog tilbage til den syngende påfugl for at få sig et måltid. Så måtte han se om han kunne få skrabet lidt penge sammen i morgen.

Gøglergruppen havde taget et bord og bestilt deres mad. De var i fuld gang med at spise og drikke. Manuel sad med sin lillesøster på skødet, og fortalte hende om, hvordan dagens forstillinger var gået. Han kiggede op, da endnu en person kom ind på kroen, så smilede han svagt da han genkendte fyren med hatten.

Dimitri gik op til kroen og bestilte sig noget at spise. Krodammen kom med en skål grå, ikke særligt appetitlig grød og stillede den foran ham. Med et undertrykt suk betalte han kvinden sine sidste kobbermønter og spiste den klistrede masse.

Manuel holdt øje med fyren, han så ikke særlig glad ud over maden. Han piftede højt for at få hans opmærksomhed.

Dimitri løftede blikket fra grøden, og i retning af et højt pift. Til sin overraskelse så det ud til at være samtlige medlemmer af den gøglergruppe der havde opvist inde på markedspladsen. Fyren med de grønne øjne, var ham der havde piftet. Han så på ham med et afventende, men ikke afvisende blik.

Manuel grinte til ham og vinkede ham over til deres bord med hånden.

Dimitri undrede sig, men rejste sig så fra sin plads. Han overvejede kort om han skulle gå hen og høfligt afvise, eller tage sin grød med. Og det var jo slet ikke sikkert at det var en invitation til at sidde. Han lod grøden stå og gik så med rolige skridt hen til deres bord. Han nikkede kort til dem "flot forestilling" sagde han.

Manuel smilte til ham og bukkede fra siddende stilling, et par af de andre hilste ham med smil eller vink. "Mange tak, jeg tænkte om jeg kunne byde på et ordentligt måltid mad?" sagde han med et grin og smol ud med hånden mod bordet, hvor der stadig stod mad fremme, "vi er lige kommet til byen, og som tak kunne du måske fortælle os lidt om den?".

Dimitri overvejede kort hans tilbud. Han var selv kommet til byen for kun to dage siden, men det vidste den fremmede jo ikke. Han nikkede ”selvfølgelig” sagde han og sendte ham et venligt smil. Hans blik faldt på pigen på Manuels skød. En Cyan. Han tog en indånding og opdagede først nu at den fremmede var en varulv. Det samme galt for resten af selskabet.

manuel smilede stort til ham og rykkede sig på bænken så der blev plads til ham.

Dimitri satte sig ned ved siden af ham. En gruppe af varulve.. det bekymrede ham. Han forsøgte at forsikre sig om at de ikke vidste hvilken type varulv han var.

Da Dimitri satte sig opfangede Manuel den velkendte lugt af ulv, og kiggede nysgerrigt på ham. "Så, fortæl om dig selv, og byen" opfordrede han med et smil.