næste dag - Dimitri

Det var morgen, klokken var nok lidt over otte, og der sad en del folk i krostuen og spiste deres morgenmad, før de skulle videre med deres ærinder. Manuel sad ved et bord og tog sig til hovedet, det gjorde ondt. Han burde nok have drukket lidt mindre den foregående aften. Han sukkede og tænkte længselsfuldt på resten af flokken, der stadig lå på deres værelse og sov rusen ud. Han overvejede kort og gå op til dem, men han blev nødt til at se, om den anden varulv var kommet sig, forhåbentligt havde han ikke allerede været oppe og spise.

Dimitri vågnede op, stadig øm og forslået, men helbredt. Han missede med øjnene og kom op at sidde. Han strakte kroppen, vaskede ansigtet og fik noget ikke blodigt tøj på. Da han kom ned i krostuen var det uden den jakke, han normalt altid havde på. Den havde ikke overlevet natten før. Han var i en åbenstående, sort skjorte og mørke bukser. Hatten havde han lade blive på værelset. Han forsøgte at gå som om intet var sket, selvom kroppen stadig brokkede sig engang mellem.

Manuel løftede træt hovedet, han havde siddet og småsovet lidt. Han missede med øjnene, og tog sig igen til hovedet, så fik han øje på Dimitri i mængden, han havde først ikke genkendt ham, da hatten og jakken manglede, men da han kom tættere på, kunne han se, at det var ham. Han løftede den ene arm, for at få hans opmærksomhed.

Dimitri havde lige fået bestilt en omgang bacon med æg, da han så Manuel sidde ved et af bordene i krostuen. Han nikkede til ham og tog imod maden. Så gik han over til hans bord "godmorgen" hilste han.

Manuel stønnede svagt, "... godmorgen" mumlede han og prøvede at fremtvinge et smil, Dimitris stemme havde været for høj for hans stakkels hoved.

Dimitri så undrende på ham "er alt i orden?" spurgte han

Manuel grinte svagt og nikkede, hvorefter han igen tog sig til hovedet, "ja ja, for meget at drikke, nok mest min egen skyld"

"Ah.." Dimitri sænkede stemmen "forståeligt"

"Hvordan har du det?" spurgte Manuel, en anelse bekymret.

"Bedre.." sagde Dimitri "jeg kommer mig"

Manuel smilede, "det er jeg glad for at høre" sagde han.

Dimitri stod i stilhed og så lidt på ham "... er I ok? spurgte han så.

Manuel nikkede, "bortset fra lidt hovedpine er alt godt" sagde han.

"Godt at høre" sagde Dimitri

Manuel smilede svagt til ham, "hvor var du egentligt på vej hen i går?" spurgte han så.

".. væk fra byen" sagde Dimitri tøvende og satte sig ned ved bordet for at spise.

"oh" sagde Manuel, "på grund af mig?" spurgte han så.

"Ja.." Dimitri så undskyldende på ham "jeg troede du var en Lunam jæger"

Manuel nikkede svagt, "det er helt ok" sagde han og smilede svagt, "jeg er ked af at jeg skræmte dig"

"Tænk ikke på det, jeg er bare overforsigtig" sagde han og smilede til ham

Manuel grinte svagt, "det er nok også meget fornuftigt at være" sagde han.

"Det er ikke kun en skidt ting" sagde han og spiste sin bacon

"Nej" sagde han og rystede på hovedet, "der er mange farlige folk der ude".

Dimitri blev færdig med at spise "tænk at jeres Lunam har en mage"

Manuel grinte svagt, "jep, vi er en lidt blandede flok" sagde han og smilte.