Av hva? - Mizune

Tid: 14:00
Sted: markedspladsen
Vejr: Sol
Omgivelser: Folk der køber og sælger ting ved massere af små boder

Dimitri havde fået lidt penge på lommen igen, dog ikke nok til at kunne få mad særligt længe. Han overvejede lidt om han burde tage ud i skoven der ikke lå langt fra byen, og så om han kunne fange sig noget. Men skoven var farlig, og han skulle ikke nyde noget af at løbe ind i en voldelig gruppe ulve i skoven.

Han stoppede op ved en bod og snakkede venligt med den ældre herre der ivrigt forsøgte at sælge ham forskellige ting i hans bod.

Mizune sukkede lavt og stod til den højre side af sin nye kilent normalt nemt job en menneske morder som skulle føres til sin rettergang. Hvad klienten havde gjort interseret enelig ikke ham kun den løn han ville få af jobbet var det eneste som interseret ham. Mizunes to sværd sad på hver sin side af hans hofte de hoppede langsomt for hvert skidt han tog.

En mands råben brød det normale larm på Markedspladsen "MORDER!" råbte han lige før han forvanlde sig til sin sande form som Lycan og Mizune sukkede svagt og skubbede sin klient tilbage og trak sit sværd dog kun det ene. Manden skubbede folk til side i vrede men stoppede foran Mizune som stod roligt mens de lokale politi mænd trak klienten væk hvilke kun gjorder Lycanen mere vred og brødede højt hvor efter han svingede sin arm mod Mizune og skar mod hans arm og star igennem nogle store muskle bånd og svækkede en del af slaget men stadig nok til at sende Mizune af sine ben og ind i en væg og lyden af hans skulder gå af led lød igennem pladsen.

Dimitri så sig overrasket omkring da folk på markedspladsen begyndte at skrige og flygte væk. Han fik øje på kilden til alt postyret, en Lycan var i fuld gang med at angribe de mennesker der var omkring den. Den havde allerede smadret en mand, kun bevæbnet med et sværd, ind i en væg og så ikke ud til at have noget ønske om at stoppe der.

Han gjorde som alle de andre fornuftige folk på markedspladsen.. han løb. Med en hurtig, smidig bevægelse fik han kastet sig ned bag en bod, som ejeren havde efterladt for at komme væk. Han skævede kort mod varulven og sikrede sig at den ikke havde opmærksomheden på ham. Så åbnede han sin taske og skubbede bodens indhold i sin taske, og kravlede langs jorden hen mod en bod længere væk og gemte sig der.

Nogle byvagter råbte noget og man kunne se fem mænd i vagt uniformer komme løbene, alle bevæbnet med geværer som (Dimitri håbede på) var ladet med sølvkugler.

Mizune rejste sig langsomt op på sine ben og så hen på sin skadet skulder og sukkede tungt og vidste han ikke gå til sin ulve form da det ville skabe for meget chaos og forvirring når vagterne kom så han tog sit sværd op fra jorden og piftede kort og fik Lycan opmærksomhed og brøllede mod ham mens Mizune stillede sig i en kamp stand og da Lycannen angrab dukkede han sig og skar et dybt sår mod dens side. Mizune bed tænderne sammen og kunne mærke han ikke skulle hoppe for meget rundt med den skulder og kampen snart skulle slutte hvis hans skulder ikke skulle hele forkeldt og slås af led igen så hvordan såret i armen på Lycanen var svagt begyndt at hele igen sukkede han tungt og så en metal spand lå på jorden. Mizune sparkede hårdt til den og sendte den mod muren hårdt og lavede en høj lyd som fik Lycanen til at kigge mod lyden hvilket gav Mizune den åbenning han skulle bruge og løb mod lycan og da den vendte mod ham var det forsent og Mizume lod sit sværd glide igennem Lycans hjerte og den faldt på knæ.

En af vagterne var nu kommet tæt på. Imens Lycanen var rimeligt distraheret af sværdet i sit bryst, som godt nok ikke var nok til at slå den ihjel, men stadig gjorde forbandet ondt, løftede vagten sit gevær og sigtede på dyrets nakke.

Dimitri skævede mod kampen. Mandens sværd havde ikke været af sølv, for varulvens sår var allerede i fuld gang med at lukke sig. Han så på vagterne og dukkede sig igen.

Vagten skød to gange, og sølvkuglerne gik igennem Lycanens kranie og dræbte den på stedet. Det var heldigt ramt.

Mizune sukkede tungt og trak sit sværd ud af den døde Lycan og svingede den kort igennem luften så den blod røg ned på jorden og lod den langsomt glide ned i den skede og så på sin skulder og lagde armen mod den og kunne mærke den var vokset sammen forkeldt og sukkede og vidste at han ikke selv kunne sætte den på plads og gik mod de tog vagter som havde leveret de to dræblige skud "Hey ved i hvor der er en læge?" spurte han.

Vagterne så på Mizune ”mange tak for hjælpen med bæstet” sagde vagten der havde skudt. Han så derefter på Mizunes skulder ”der burde være nogle der kunne kigge på det ved templet” sagde han ”sådan nogle dyr kan virkelig være farlige..” de gik hen og løftede liget og slæbte afsted med det.

Dimitri rettede sig op og børstede støvet af sin jakke og hat. Han gik hen til Mizune, tøvede et kort øjeblik og sagde så ”det ville ikke være sikkert at tale med en læge der ikke ved du er en varulv” sagde han lavt.

"jeg gør bare mig job" sagde Mizune stille og nikkede mod vagten "ja hvis de ikke kan styre deres indre bæst, jeg går nok mod temlpet om lidt" sagde mens de gik fra ham.

Mizune så tilbage mod Dimitri og smillede svagt "hmm den her byen vrømler med dem" sagde han og børste langsomt støvet af ham sig selv.

”Hvilket er grunden til vagterne har patroner af sølv” sagde Dimitri og så alvorligt på ham ”du risikere at få samme tur.. lad mig sætte dig sammen”

Mizune gav langsomt Dimitri "du er læge?" spurte han langsomt og vidste ikke helt om tilliden var til stede til denne varulv da han ikke vidste hvilken race han tilhørte med rettede dog sin skadet skulder mod Dimitri

"Præcis" sagde Dimitri. "Og det er lettere at hjælpe nogen, når man ved at deres krop samler sig af sig selv" han sendte ham et kort smil, tog et godt tag om hans skulder og vred den på plads med vold. Det sagde et højt knæk, men brudet ville vokse sammen det rigtige sted.

Mizune nikkede langsomt og lukkede øjene da skulderen blev sat på plads "det ville ha været nemmer hvis jeg kunne ha kæmpet med ham på lige hold men det er for risikablte her inde i byen" sukkede mizune og så på Dimitri "hvilken race er du?" spurte han langsomt og lavt da det normale liv var pladsen var på vej til de gamle nu hvor faren var væk.

Dimitri vidste at hans race ikke var noget man gik og reklamerede med ”Lycan” svarede han ”men det er ikke en form jeg holder så meget af at bruge” han sikrede sig at alt sad som det skulle og klappede ham på ryggen ”så skulle du snart være så god som ny”

Mizune nikkede langsomt "jeg regner ikke med jeg behøver at slås med dig også?" spurte han med et svagt smil og drejede langsomt med skulderen " mange tak" sagde han og så på Dimitri "så hvad skylder jeg dig?" spurte han da han vidste at få ting blev gjort i denne by gratis

"Jeg bryder mig ikke om min ulveform" svarede Dimitri som svar på hans spørgsmål "et par kobbermønter, og så en aftale om at du ikke nævner at jeg er varulv for de der ikke selv kan lugte det"

"så længe aftalen går lige over" sagde Mizune og kastede et par kobbermønter mod Dimitri og smillede svagt ved dimitris svar på hans race "regler heller ikke med at hatten passer godt med alt den pels" sagde han lavt

Dimitri grinede lidt og ryskede på hovedet "nej.. den får mig til at se tyk ud" han greb mønterne og kom dem i pungen "så har vi en aftale"

"ja" sagde Mizune og nikkede langsomt "hmm måske" sagde han og så rundt i markedspladsen som var som normalt "hmm hvis de bare vidste hvor mange varulve der virkelig var i den her by" sagde Mizune med et svagt smill " så havde jeg meget mere arbejde"

Dimitri nikkede tøvende "ja, der er farlige typer der ude.."

Mizune nikkede langsomt "ja og de er en fare for os andre" sukkede han stille og så op mod himmelen

Dimitri nikkede alvorligt "så, er du knyttet til nogle af klanerne i byen?"

Mizune rystede på hovedet "for stor chance for store problemer varulve er nemmere at se i flok" sagde han "hvad men dig?" spurte Mizune

"Nej, jeg er omrejsende læge.. ingen grund til at binde sig til en flok, hvis man ikke blive i byen" sagde han

Mizune nikkede langsomt langsomt " sandt" sagde han

Dimitri tøvede og overvejede om det var sikkert at snakke for længe med den fremmede.