Opvisning i en ny by - Dimitri

Dimitri valgte ikke at gå i detaljer om sig selv, men gik direkte til at fortælle hvad han vidste om byen. ”Kongens by er delt op i fire distrakter, som I måske allerede har erfaret. Markedspladsen er et godt sted at lave opvisning, men det ser I allerede ud til at have styr på. Denne kro er kendt for sine fester og spil om penge. Der er et tempel i handels kvarteret, hvis nogle af jer tilbeder solen” han regnede ikke med det, men ville alligevel nævne det ”desuden ligger der en havn ikke så langt her fra, der skulle komme en del sømænd til, de ville nok heller ikke være kede af underholdning”

Manuel nikkede og smilede til ham, "fantastisk, måske vi tager et smut forbi havnen i morgen så, men hvad med dig selv?" spurgte han, da Dimitri kun fortalte om byen.

”Jeg er læge” fortalte Dimitri ”jeg rejser fra by til by og deler ud af mine erfaringer og hjælper til hvor jeg kan.. for en hvis betaling” han rettede på hatten ”hvis jeg høre om byer der er hårdere ramt af et eller andet, plejer jeg at tage der til”

Manuel nikkede, "så du kommer ikke her fra byen? rejser du alene rundt?".

”Nej ikke oprindeligt fra byen” sagde Dimitri og håbede de ikke gennemskuede at han som de selv, kun lige var ankommet. ”Ja, jeg rejser alene”

Han nikkede og så nu endnu mere nysgerrigt på ham, det var ikke tit varulve rejste alene. "Bor du så he" spurgte han og slog ud med hånden mod kroen, "eller er du her bare for den gode stemning?"

Dimitri overvejede lidt hvilket svar der ville passe bedst til det billede han ønskede de fremmede varulve fik af ham. At være bosat et eller andet sted, ville lyde som om han havde været der længere. Men at lyve og blive opdaget, ville kunne få ubehagelige konsekvenser. ”I øjeblikket er jeg her” sagde han.

Manuel nikkede og grinte, "så kommer vi jo nok til at støde ind i hinanden igen"

Dimitri nikkede og så undersøgende på den fremmede ulv. Han vidste ikke om det var en god ting, men så længe de ikke fandt ud af han var en Lunam..

Manuel smilede og løftede sit krus og tog en stor tår, "for et indtægtsrigt og behageligt ophold i byen"

”Skål” svarede Dimitri, selvom han ikke havde noget at skåle med og smilede kort. Han så ned på pigen på fyrens skød og lagde hovedet på skrå.

Manuel nussede sin søster i håret, "min dejlige lillesøster, Sera" sagde han med et stort smil, men trak hende samtidig lidt tættere ind til sig.

Dimitri nikkede tankefyldt. ”Der er visse steder i byen.. hvor I ikke skal gå hen hvis i ikke har planer om at tilslutte jer en af byens klaner” sagde han i et lavt tonefald.

Manuel lænede sig tætter på ham, "det er godt at vide, hvilke steder drejer det sig om?" spurgte han lavmeldt.

Dimitri lænede sig tøvende tættere fyren og fortsatte i det lavemeldte tonefald ”pendler kvarteret. Hele pendler kvarteret, på den fattige side af muren” sagde han ”det meste af vesthavnen, jeg ville foreslå jer ikke at gå der hen, selvom det ikke er hele området.. der er også et mindre område i øst havnen, hvis I sørger for at holde øje med duftmarkeringerne, tror jeg ikke I går galt” han tænkte kort over hvordan resten af byen stod til. Han havde af en eller anden grund ikke lyst til at denne her flok skulle ende i problemer.. det måtte være på grund af den lille pige ”i handelskvarteret skal i ikke komme for tæt på templet.. og desuden er der også et mindre område tæt ved østvejen”

Manuel nikkede og noterede sig stederne, så smilede han til ham, "mange tak".

Dimitri gengældte uvilkårligt smilet ”skulle det være en anden gang”

Manuel grinte, "pas på med hvad du lover, du risikere at kommer rendende konstant for at få detaljer om byen"

Dimitri så undersøgende på ham ”hvis du bliver ved med at love varme måltider..” han lænede sig tilbage igen og så på resten af flokken.

Manuel grinte, "det kommer an på hvor godt vi tjener" sagde han. Resten af flokken var optaget af deres individuelle samtaler, de var vant til at -manuel tog sig af at snakke med fremmede.

Dimitri undrede sig lidt. En hel, om dog mindre, flok der kom rejsende sammen. ”Har I planer om at slå jer ned her?” spurgte han.

Manuel over vejede det lidt, men rystede så på hovedet, "nej, det tror jeg ikke" sagde han med et smil, "vi nyder rejselivet"

Dimitri nikkede, det var nok også for det bedste.

"Hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt.

"Jeg regner ikke med at blive her for evigt nej" svarede han