Vi stikker af til skoven!! Del 2 - Tanya

Den lille gruppe ryttere ankom til ruinerne og Janus sprang straks af sin hest. Han ville med det samme være gået i gang med at undersøge omgivelserne, men så kom han i tanke om Tanya, og gik over, for at hjælpe hende af hesten, som en rigtigt gentleman og ægtemand skulle,

Tanya, der ellers ikke følte hun havde brug for hjælp, ville ikke være uhøflig og tog imod den. Hun skyndte sig så over til ruinerne med et nysgerrigt blik og en voksende kugle af spænding i maven.

Janus fulgte tæt efter hende, han med en blank journal og en kulstift han kunne skrive og skitserer med, under den ene arm.

Tanya begyndte at gå rundt om de gamle ruiner. De så ret skræmmende ud, i sær her inde midt i skoven. "Hvem tror du har boet her?" mumlede hun imponeret og gik rundt omkring ruinen.

Janus fulgte med hende, og noterede sig ting undervejs, "jeg er ikke sikker" sagde han, "måske de første af vores folk, da de kom til øen?" han kiggede på en sten med mærker efter kløer, "eller måske var der engang varulve der byggede byer, måske endda byer til både ulve og mennesker" han gik hen for at se nærmere på kradsemærkerne.

"Både ulve og mennesker?" sagde Tanya forundret og så nysgerrigt på Janus "hvad mener du? At der var engang ulvene og menneskene levede sammen?"

Janus trak på skuldrene, "jeg ved det ikke, men der er blevet fundet spor efter byer, hvor husene tydeligvis er bygget både med henblik på en ulv og et menneske, men det er også muligt at dette er lavet til de ulve der skifter form ..." sagde han og bøjede sig over mærkerne.

"Virkelig.." Tanya var henne ved Janus og så på hvad end han undersøgte "så.. tror du der har været en tid hvor varulvene og menneskerne levede i fred med hinanden?"

Janus tænkte lidt over det, "jeg ved det ikke" sagde han så, "som det ser ud i da virker det ikke sandsynligt, men hvem ved" han trak på skuldrene, "meget underligt er sket i tidensløb, og meget vil nok stadig ske" han kiggede op på hende, "Hvad tror De?".

"Der er jo ulve der lever i byerne.." sagde Tanya tøvende, men det gik hurtigt op for hende hun havde sagt for meget "jeg tænker selvfølgelig på klanen der holder til ved templet" tilføjede hun

Janus nikkede, "ja det er rigtigt" sagde han eftertænksomt, og havde ikke bemærket noget underligt, "det er også muligt at det er den slags ulve, og måske deres forældre, der har levet i den slags huse".

Tanya nikkede og bøjede sig ned for bedre at kunne se mærkerne "det ville være ret fantastisk, en tid med ulve og mennesker sammen.."

Janus kiggede over på hende, "a, det ville i hvert fald være mere trygt" sagde han, "hm ... tror du det er nye mærker?" spurgte han eftertænksomt.

"Hm?" hun så undersøgende på dem "det ved jeg ikke" sagde hun så med et suk "hvordan kan man se det?"

Han kiggede undersøgende på sporene og sukkede så, "det kan man ikke, i hvert fald ikke præcist" sagde han, "men da de stadig står rimelig tydeligt, vil jeg tro de er nyere end ruinerne".

"Oh.." Tanya rynkede brynene "Men det ville betyde.."

"Men de er heller ikke meget nye" sagde han og kørte en finger langs en af ridserne, "de er lidt bløde i kanterne" forklarede han, "det bliver de med tiden" han smilede beroligende til hende, "Jeg tror ikke De behøver være bekymrede, men siger varulve kun kommer om natten, og vi er stadig rimelig tæt på byen".

Tanya vidste at det første ikke var sandt. Men det var betryggende at Janus mente at de var gamle. Hun nikkede lidt "godt så"

"Skal vi se på resten" spurgte han og rejste sig.

Tanya rejste sig og nikkede "ja, hvad tror du dette der har været?" spurgte hun og pegede på noget af ruinerne der ikke længere, i hvert fald ikke for Tanya, tydeligt forestillede noget specielt.

Janus gik over og undersøgte dem, "hm ... måske et køkken?" tænkte han højt og bøjede sig ned, "der ligger i hvert fald noget her der kunne ligne et gammelt håndtag til en gryde".

"Virkelig?" mumlede Tanya og kiggede på det Janus havde fundet "du er ret dygtig til det dette her"

Janus smilede stort til hende, "Mange tak, jeg bruger også det meste af min fritid på det" sagde han og rakte hende grydehåndtaget, "se her" sagde han ivrigt.

Tanya tog imod det og så undersøgende på det.. jo, det kunne måske godt have været fra en gryde.

Janus smilede, "det er det bedste ved ruiner der ligger steder som dette, der er altid en masse tilbage man kan finde" sagde han glad.