Vi stikker af til skoven!! Del 1 - Janus

Tid: 14:00
Sted: Huset
Vejr: hvem ved, vi er indenfor
omgivelser: huset

Tanya gik ind på biblioteket og bankede på dørkammen for at lade Janus vide at hun var der. Hun havde en stor bog under armen og bevægede sig ind i lokalet ”Janus?” sagde hun og så sig lidt omkring ”kan vi lige snakke sammen?”

Janus kiggede op fra den bog han sad og læste, "ja, hvad er der?" spurgte han undrende.

Tanya gik ind til ham. Hun så på Janus og sendte ham sit sødeste og mest indsmigrene smil "jeg har en vildt hyggelig ide.."

Janus så en anelse mistroisk på hende, "Hvad er det for en ide?" spurgte han.

"Jo men.." sagde Tanya og smilede så uskyldigt som muligt "ved du at der ligger en gammel ruin i skoven? Jeg har læst at det var en af de første bygninger på øen overhovedet.." sagde hun

Janus så nu interesseret på hende, "hm ... jeg har vist hørt lidt om det" sagde han, "men desværre ved jeg ikke hvor præcis den ligger, hvorfor spørger De?".

"Jo fordi, jeg har fundet ud af hvor den ligger.." sagde Tanya og satte sig i stolen overfor ham "og jeg kunne godt tænke mig at se den.. lige siden vi snakkede om gamle bygninger har jeg læst lidt op om det, og jeg blev overrasket over at der lå noget så spændende så tæt på.. og nu kan jeg slet ikke lade være med at forestille mig at stå der ude og få et glimt af fortiden...."

Janus så ivrigt på hende, "du ved hvor den ligger?" gentog han, "virkelig? hvor tæt på er det?" spurgte han hende med voksende iver, "vi kunne samle nogle vagter, og din livvagt selvfølgelig, og tage ud at kigge på det!". Tanken om de gamle ruiner fik ham helt til at glemme den høflige tiltaleform han ellers plejede at bruge overfor Tanya.

”Ja, det er næsten ikke særligt langt inde!” gentog Tanya lige så ivrigt som Janus og smilede stort ”men..” så så hun ned på sine hænder og sukkede opgivende ”du ved godt at der går rygter om spøgelser i ruinerne ikke?”

Janus rynkede brynene kort, "det gør der altid om den slags steder" sagde han og rystede på hovedet, "det er aldrig andet end myter, gamle bygninger har det med at gøre folk urolige, men bare rolig jeg har endnu ikke hørt om en ruin det rent faktisk spøgte i" forsikrede han hende.

”Nej, se det er jo også det jeg tænker” sagde Tanya ”selvfølgelig er stedet ikke hjemsøgt, spøgelser er historier man fortæller når mørket er faldet på og fantasien ser uhyrer i alle skygger på væggen.. men” hun rystede på hovedet ”Mizune tror på spøgelser.. og han ville slet ikke kunne holde ud at jeg tog afsted.. selvfølgelig er det ikke noget han bestemmer” det passede ikke, Mizune ville ikke adlyde en ordre der fik hende i fare, det var hun sikker på ”men tanken om at han skulle være bekymret her imens vi var afsted gør mig tung om hjertet, og at tage ham med ville ødelægge alt glæden ved turen”

Janus nikkede forstående, han havde selv måtte overbevise et par overtroiske tjenestesfolk i tidens løb om, at der aldeles ikke spøgte nogen steder,"Det forstår jeg godt" sagde han venligt, "vi tager bare et par af mine vagter med i stedet, og så kan vi vel fortælle ham noget andet, der gør ham rolig" sagde han til hende.

Tanya smilede stort og taknemmeligt ”oh Janus er det virkelig ok? Det bliver så spændende” sagde hun. Alt var gået langt nemmere end forventet. Og hun ville virkelig gerne ud og se om der nu ikke også var nogle spøgelser i den bygning. Desuden var alle muligheder for en ridetur i skoven altid gode.

Janus smilede til hende, "selvfølgelig, jeg får pakket vores ting og bedt nogle vagter om at gøre sig klar, så kan du..De snakke med Deres livvagt imens?"

”Ja, det gør jeg” sagde hun og smilede og rejste sig ”uhm.. Janus, du ville vel.. hrm De ville vel ikke have noget imod jeg skiftede til noget mindre fint tøj? Hvis vi skal ud og undersøge ting i skoven, tror jeg at noget mere ridevenligt tøj ville være på sin plads?”

Janus så lidt overraskede på hende, så smilede han, "selvfølgelig ikke, det er da det mest fornuftige" sagde han glad for at hun ikke havde insisteret på at have en stor kjole på under hele turen. Så rejste han sig for at få tingene paket sammen og gjort klar, "lad os mødes ved stalden om en time".

Tanya smilede stort og gav ham et kram, mest af vane fordi sådan havde hun altid gjort når hun normalt fik lov til ting. Hun så lidt på ham og smilede undskyldende ”uhm.. så ja, vi ses om lidt!” hun vinkede til ham og spænede ovenpå.

Janus blev overraskede da hun krammede ham og smilede svagt, da hun løb. Så gik han igang med at forberede turen.

Tanya skyndte sig op til værelse. Først stak hun Mizune en løgn og så skiftede tøj. Hun iklædte sig ridebukser og en simple kjole ud over.

Janus fik deres to heste gjort klar, pakket blanke bøger og skrivesager, samt en stor madkurv. En time efter var det hel parat nede i stalden.

Tanya mødte op i stalden lidt før tid og smilede stort til Janus da han kom. Hun vinkede og løb hen til ham "det er længe siden jeg har været ude og lave noget spændende" sagde hun og satte sig op på sin hest "og vi to har heller ikke rigtigt snakket så meget sammen"

Janus smilte til hende og satte sig op på sin egen hest, "Så håber jeg De kommer til at nyde turen" sagde han til hende, og satte hesten i bevægelse, "Nej, det har vi ikke" medgav han.

"Det er også for dårligt" sagde hun og smilede til Janus "men det gør vi noget ved nu.. afsted" sagde hun og begyndte at ride, inden Mizune opdagede hvad de egentlig skulle.

Janus red med hende, og bag dem fulgte tre vagter. "Jeg vidste slet ikke at De interesserede Dem sådan for gamle bygninger?".

"Jo jo, jeg synes det er meget spændende" sagde Tanya "jeg mener, vi kan jo kun gætte på eller se beskrivelser af hvad der har været før os.. så at tænke sig rent faktisk at kunne se hvordan verden så ud før vores tid"