Gensyn - Lucca

Sted: på den østlige del af havnen
Omgivelser: folk af og på skibe
tid: 12:00
vejr: sol

Manuel kiggede rundt på mængden af folk, og prøvede at se, hvem der var mest opslugt af Isabellas optræden. Hun stod på et lille tæppe de havde sprædt ud på vejen og dansede, i baggrunden spillede matheus trommer til hendes dans og christie kastede med ild. Manuel havde valgt at tage tyvetjansen i dag, da han havde en lidt hæs stemme og ikke rigtig følte for at råbe store forsamlinger op.

Lucca var lige ankommet til byen efter at have besøgt sin gamle klan og sine forældre. Det havde været en blanding af mange forskellige følelser at se dem (næsten) allesammen igen. Da han ikke havde særligt mange penge på lommen, havde han besluttet sig for at tage ned til havnen. Der var næsten altid en eller anden form for slæbearbejde.

Han stoppede op da en smuk kvinde stod og dansede foran en stor menneskemængde. Han så nysgerrigt til og vekslede mellem at betragte den forførende danserinde og ildpusteren.

Manuel fik øje på en fyr i mængden der virkede optaget af dansen. Han betragtede ham lidt nærmere, fyren havde usædvanlig god smag, så selvom han ikke havde penge på sig kunne det jo være at der var nogle pæne smykker. Han begyndte stille og roligt at gå hen mod ham. Der var så kraftig en lugt af mennesker, og lugt af ulv fra hans gruppe, at han slet ikke bemærkede, hvor meget stærkere ulvelugten blev omkring has mål. Da han var kommet tæt nok på til at kunne røre ham, begyndte han at tomme fyrens lommer.

Luccas blik dvælede ved danserinden, idet en kraftig lugt af varulv fangede hans opmærksomhed. Lugten af fremmed varulv var for tæt på, og fik hans alarmklokker til at ringe. Han så sig omkring, og fik overrasket øje på fyren der havde sin ene hånd nede i hans lomme, og var ved at stjæle hans pung. Han greb hurtigt fat om den fremmedes hånd og lavede en dyb, advarende knurren ”hold dine poter ude af mine lommer”

Det gav et gip i Manuel da fyren greb fat i hans arm, og han fik endnu et chok, da han begyndte at knurre, og det gik op for ham at det var en ulv.
Han sendte den fremmede sit mest charmerende smil, "undskyld, det var slet ikke min mening at komme en flot fyr som dig på tværs". Han kiggede lidt mere indgående på hans ansigt, noget i det havde fanget hans interesse. Han kneb øjnene svagt sammen og prøvede at komme i tanke om, hvad det var.

Lucca så på den fremmede ulv.. noget ved hans ansigt talte til hans barmhjertige side. Han snuppede sin pung og slap hans hånd. ”Hrm” sagde han og kom pungen i lommen ”tro ikke at det ansigt kan redde dig ud af hvad som hel- hvorfor stirre du sådan på mig?”

Noget ved måden han talte på og hans ansigstmimik bragte minderne frem, "oh ... Lucca?" spurgte han overraskede.

Lucca så overrasket på ham og blinkede lidt med øjnene. Han lagde hovedet på skrå og så op og ned af ham... ”Manuel?”

Manuel grinte, "jep, det er mig ... længe siden".

Luccas ansigt lyste op i et stort smil og med en bestemt bevægelse trak han Manuel ind i et kram og løftede ham frem jorden ”Brormand!”

Manuel krammede ham tilbage, "godt at se dig" sagde han med et grin, "hvor længe bliver du? ... og har du været hjemme?"

Han smilede og satte ham på jorden. ”Ja, jeg har været forbi klanen.. de sagde du var smuttet” sagde han og lagde hovedet på skrå ”og her var jeg bange for du havde ændret dig.. men du prøver stadig at tage mine ting” han grinede og studerede hans ansigt ”tja, det har jeg ikke besluttet”

Manuel grinte og smilede lidt forlegent, "heh, ja undskyld det med pungen, jeg kunne ikke genkende dig bagfra". Han tøvede lidt, "jep, jeg har forladt klanen" sagde han så, og lyste så op i et smil, "men lad os ikke tale om det nu, lad os finde en kro, og så kan du fortælle mig alt om dine rejser!". Han kastede et blik over mod resten af sin klan, "... men før vi går må jeg nok hellere lige informere dem" tilføjede han eftertænksomt.

"Oh?" Lucca så over på de dansende og så tilbage på Manuel "er de med dig?.. sig mig er danseren optaget?"

Manuel grinte, "det er hun ja" sagde han, "og ja, det er de, de er min flok" sagde han stolt.

"Din flok?" Lucca smilede bredt "jamen se på dig.. du er blevet så stor og.." hans blik fulgte igen danserindens bevægelse "mmmh, det er da også typisk mit held.. er det noget seriøst?"

Manuel grinte igen og nikkede, "det er det" sagde han, "og du må hellere lade være med at blande dig, jeg ville foretrække at undgå stridigheder mellem klan og familie"

"Ja ja da" sukkede han tungt og smilede så "skal jeg vente på dig her?"

Manuel nikkede, "jep, så er jeg tilbage om lidt" sagde han og smuttede af sted i mængden mod sin klan.

Lucca fulgte ham med øjnene og rynkede brynene. Han betragtede de mennesker som havde valgt at følge Manuel med et lidt mere kritisk blik. Forhåbentlig havde han ikke allieret sig med folk han ikke kunne stole på. Han så også om han kunne se den omtalte cyan pige nogle steder, men uden held.

Manuel kom kort efter tilbage, "godt, så kan vi gå" sagde han, "er der en kro du foretrækker?" spurgte han.

"Jeg har ikke rigtigt haft mulighed for at undesøge dem endnu" svarede Lucca "så jeg vil stole på din dømmekraft"

Manuel nikkede, "jamen så lad os bare tage den vi bor på, stemningen er god og øllet er stærkt" sagde han med et grin og begyndte at gå den vej.

Lucca smilede og fulgte med ham. Han så lidt på hans påklædning "du ved.. den stil der synes jeg at have set før" sagde han.

"oh ..." manuel grinte forlegent, "ja ... jeg må nok indrømme at den er svagt inspireret af din"