Guld er guld - Silas

Tid: 15:00
Sted: Johannes' hus
Vejr: køligt
Omgivelser: Et rimeligt stort, pænt hus.

Gidie så efter Johannes da han red væk, sammen med en del af sine folk. Han så på nøglerne i sin hånd. Han havde arbejdet for Johannes længe, og også længe vidst hvilke former for handel Johannes var involveret i. Dog havde han aldrig haft noget med det at gøre, før nu. Johannes havde brug for en til at se efter en af sine ”glædesdrenge” mens han var ude af byen med forretninger. Han havde sagt han ikke stolede på nogle af sine mænd til at klare opgaven ordenligt. Silas, slavens navn, var åbenbart en af Johannes yndlinge og han ønskede ham ikke ødelagt når han kom tilbage.

Gidie gik ind i huset og låste døren. Den sum han var blevet lovet, havde været for høj til at han ville snakke om moralske principper. Desuden var knægten en varulv. Et farligt bæst der alligevel sikkert havde bedst af en lænke.

Silas sad på sengen i det lille værelse han plejede at opholde sig i og stirrede ind i væggen. Johannes var rejst væk ... han havde sagt han ville være væk i nogle uger, og at der ville være en til at holde øje med ham i mens. Han vidste ikke, hvordan han skulle have det med det. Han flyttede lidt på sig og den tynde lænke der gik fra hans ene ankel og hen til væggen klirrede svagt. Selvom lænken var tynd, havde han ikke tænkt sig at prøve og bryde den op, den var stort set udelukkende lavet af sølv. På indersiden af den ring der sad om hans ankel var der noget for af en slags, så han ikke brændte sine ankler. Udover det var den også mest for syns skyld, selvom han slap af med den, ville han ikke kunne komme ud, det havde Johannes sørget for.

Gidie overvejede kort hvordan han skulle tackle de næste par uger. Der var en hvis sandsynlighed for at fyren forsøgte at stikke af, nu hvor Johannes ikke var der. Han gik ud i køkkenet og biksede noget let mad sammen og et glas vand. Så gik han op imod det værelse han vidste knægten skulle befinde sig i. Han åbnede døren og så ind.. hans blik faldt på Silas og han blev overrasket. Han var godt nok køn.. pludselig forstod han bedre hvorfor mændene ikke måtte være alene med ham. ”Goddag”

Silas så op på manden der kom ind på værelset. Det var ikke en han havde set før, så det var sikkert ham der var sat til at passe på ham. Han tøvede lidt, "... goddag" sagde han så stille.

Gidie kom helt ind i rummet. Han så sig kort omkring og satte derefter maden ved siden af Silas sammen med glasset. "Mit navn er Gidion" sagde han "jeg er her for at sørge for du ikke går nogle steder. Det kan foregå på den lette måde, eller den hårde måde" han gik lidt rundt og sikrede sig, selvom han ikke regnede med at finde fejl, at rummet var sikret for flygt. "Hvis du ikke forsøger at flygte, så kommer vi to til at komme helt fint ud af det med hinanden. Jeg skal sørge for at du får mad, du får ingen.. "besøg" imens Johannes ikke er her og.. ja, hvad du nu ellers lige mangler" han rømmede sig "hvis du stikker af derimod" han så på ham med et køligt blik.

Silas mødte kort hans blik og så så væk igen, "jeg stikker ikke af" sagde han efter lidt tid med tavshed, "... hvor skulle jag tage hen? og så tæt på fuldmåne" fortsatte han en anelse bittert. Han kunnne ikke flygte nu, hvis han var alene ude under fuldmånen, ville han blive et monster og slå folk ihjel, og måske selv blive dræbt, lunams var ikke populære. Han så ned på made, "Tak" sagde han, men uden meget følelse.

”Det lyder godt” Gidie gik hen imod døren og så ned på ham. ”Så hvordan fungere det.. får du lov at gå rundt eller?” spurgte han og så på lænkerne om hans fødder. Han kunne forestille sig at han måtte få ondt i kroppen hvis han var bundet til sengen hele dagen.

Silas undgik at møde hans blik, "nogen gange, i hvert fald to gange hver dag" sagde han, der var intet at vinde ved at lyve overfor Gidion.

Gidie nikkede lidt "så må vi hellere gøre det også. Har du lyst til at komme lidt fri nu?" tilbød han.

Silas tøvede lidt, kiggede kort på maden, men nikkede så. Han ville gerne have mulighed for at røre sig lidt, maden kunne vente.

Gidie nikkede og gik hen til lænkerne. Han fik ham fri og så lidt på ham.. "husk nu, ingen numre" sagde han så. Derefter gik han hen til døren og ventede på at han ville følge med.

Silas nikkede, rejste sig og strakte sine ben, så gik han efter Gidion mod døren.

Gidie gik ud i huset og så sig lidt om.. han satte sig i en stol og betragtede Silas og sørgede såanset bare for han ikke løb ud af døren.

Silas gik lidt rundt i huset og strakte sine ben ud, han kiggede på nogle ting, og prøvede at ignorere Gidions tilstedeværelse, han havde det stadig lidt ubehageligt ved ikke at kunne gå nogen steder uden en vagt.

Gidie sad stille og betragtede ham uden at sige noget. Det var nu underligt, den menneskelige slavedreng.. "så hvordan endte du egentlig her?" spurgte han.

Silas blev overraskede over spørgsmålet, hans vagter henvendte sig normalt ikke til ham, og især ikke med noget så høfligt som spørgsmål. Han tøvede, ikke sikker på han havde lyst til at fortælle en fremmede sin historie, men heller ikke sikker på det var klogt at lade være. Han rømmede sig, "jeg blev bidt ..." begyndte han tøvende, "og min herre tilbød at hjælpe mig med at håndtere det". Det var den korte version af historien.

Gidie betragtede ham lidt og nikkede tænksomt "så du blev snydt" sagde han, det var mere et spørgsmål end en konstatering.

Silas nikkede lidt, "ja, det gjorde jeg vel" sagde han lidt tøvende og trak på skuldrene.

Gidie nikkede og så vurderende på ham.

Silas undgik hans blik og kiggede på de forskellige ting i rummet.