Vent nu lige.. hvem er du? - Alistair

Tid: 21:00
Sted: Borgen
Vejr: køligt men stjerneklart
Omgivelser: Dybt inde i skoven ved varulve borgen

Cederic stod ved et træ, ikke så langt fra varulve borgen og holdt øje. Han var ikke helt tilfreds med antallet af nye Lycans der havde sluttet sig til stedet. Han havde aldrig rigtigt brudt sig om den store lycan klan.. de holdt sig normalt til byen, og det var bedst sådan.

Han kastede et blik op på himmelen. Han måtte sørge for at holde lidt afstand. Det kunne hurtigt blive farligt. Lycans var stærke, men heldigvis også langsomme.

Alistair stod og så på borgen i stilhed. Den var rimelig stor og så næsten uhyggelig ud i mørket. Han bed sig i læben og overvejede om han skulle gå tættere på.. der var en kraftigt duft af Lycan og han var klanløs. Der var en chance for at de ville se ham som potentielt medlem.

Cederic fik øje på en ung fyr der stod mellem træerne. Det var en varulv. Og han så ud til at lave det samme som han selv? Han så under alle omstændigheder for nervøs ud til at høre til på borgen. Han gik om bag ham ”godaften..”

Det gav et ryk i Alistair og han vendte sig hurtigt om. Shit. Det var en varulv, det måtte være en af dem fra borgen. ”Oh.. hrm godaften” sagde han og rettede ryggen. ”Pæn borg I har her..”

Cederic smilede svagt. Han var ikke en del af klanen, som forventet. ”Mange tak..” han så op og ned af Alistair. Der var noget ved fyren han ikke kunne lide. ”Så, du er ikke en af os, hvad laver du her?”

”Hrm, jeg overvejede at være med” sagde Alistair og sørgede for at stå med ret ryg og se rimelig kampklar ud.

Cederic fnøs. Han havde ikke noget ønske om at den klan skulle blive større og knægten så lidt for kampglad ud efter sin smag. ”Desværre” sagde han køligt ”vi har ikke brug for din slags vovse, smut du hellere ned til byen og slut dig til de andre skødehunde.”

Alistair så lidt overrasket, og noget fornærmet, på ham. ”Hvad kaldte du mig?” spurgte han vredt og knurrede dybt. Han knyttede næverne og lysten til at forvandle blev langsomt, men sikkert kraftigere. Det hjalp ikke at Cederic var en fremmed han.

Han var en Lycan. Cederic var næsten sikker. Hans temperament og måden han rystede på. Han gjorde sit blik hårdt og sørgede for at lyde nedladende. Knægten skulle for alt i verden ikke have lyst til at komme med i klanen her. Og hvis det kom til kamp kunne han stikke af. ”Skal du have vasket ørene hvalp? Jeg sagde at du ikke høre til her. Pokkers til skravl der kommer inde fra byen og tror de kan være her.. nej, smut du tilbage til hvor du kommer fra. Der skal nok være en sød tæve der kan lege din mor til du er vokset dig stor.”

Alistair knurrede dybere og bed tænderne hårdt sammen. Så satte han en knytnæve lige i ansigtet på Cederic!

Cederic væltede bagover og ramte hårdt jorden. Han hørte et højt knæk og tog sig til kæben. Han glemte altid hvor stærke Lycans var, selv som mennesker. Han rystede smerten af sig og gik skubbet kæben på plads. Han kunne mærke hvordan det begyndte at sætte sig sammen. Han gjorde sit bedste for at se faretruende ud. ”Hør.. hvalp” snerrede han ”hele min klan er der inde.. jeg foreslår du stikker halen mellem benene, inden jeg har forvandlet mig.”

Alistair så på Cederic og havde lyst til at slå ham ihjel. Han viste at han havde ret.. han kastede kort et blik mod borgen, men så så hurtigt på Cederic igen. Han ville, måske, kunne klare en.. men mere end en.. han bakkede bagud og kunne mærke forvandlingen skylle ind over kroppen. Hvis han begyndte at forvandle sig nu, ville han være sårbar. De andre kunne dræbe ham midtvejs. Han knurrede advarende og løb så!

Cederic så ham løbe og sukkede lettet. Han vidste ikke helt hvad han havde gjort hvis nogen af borgen var kommet. Det kunne blive meget grimt, og de havde nok taget den unge Lycans parti. Han satte sig under et træ og ømmede sig lidt, og ventede på at han ville vokse rigtigt sammen.

//out//

//out//