Det var lidt ud på aftenen. Vejret var køligt, og selvfølelig var det mørkt udenfor. Shar havde taget helt sort tøj på i dag. En sort T-shirt, sorte bukser, og en sort jakke udover. Hun havde valgt at tage på den sultne krabbe, hvor hun u sad og så sig lidt rundt. En musiker sad og spillede et eller andet, og Shar syntes at det lød temmelig godt det han spillede. Hun overvejede lidt at give ham nogle penge, men hun havde ikke for mage selv lige for tiden. Hun bed sig i læben, og tænkte sig lidt om. Skulle hun give ham penge, eller ikke? Hun sukkede, og fandt så nogle enkelte mønter og gik over til ham. hun stod lidt og så på det han lavede, og lagde så nogle enkelte mønter ned i hans hat. Hun smilede venligt til ham, og satte sig ned på en stol, få meter væk. ”Det lyder godt” sagde hun, og smilede stadig til ham. ”Ville ønske at jeg kunne spille så godt, men tror aldrig at jeg vil lære det.” hun sukkede stille, irriteret over sig selv, fordi hun ikke kunne lære at spille så godt. Hun havde intet rytme i kroppen, og det var derfor hun ikke ville kunne lære at spille så godt. Hun ville måske kunne lære nogle få afkorter hvis hun var heldig, men heller ikke mere end det, vidste hun.
