Svære samtaler - Hadrian

Sted: på gangene i Janus hus
Tid: 23:00
Omgivelser: øde

Janus havde siddet på biblioteket og drukket vin den sidste time. Han drak normalt ikke så meget, men denne aften havde været en slem en. Han havde løjet for sin kone, sagt han var impotent. Hun havde taget det pænt, men det havde stadig været svært at snakke om, og han havde ikke brudt sig om at lyve. Han var gået op på biblioteket for at læse bagefter, for at komme sig og samle sine tanker igen, men bøgerne havde ikke hjulpet, så han havde åbnet en flaske vin. og Bagefter havde han åbnet en til. Nu stod han her, foran Hadrians dør. Han løftede hånden og bankede på.

Hadrian sad på sin seng og spillede på lut. Han havde overvejet at tage i byen og drikke, men havde så slået tanken væk igen. Han var ikke i humør til det. Da det bankede på døren så han overrasket op "kom ind?" sagde han og så afventende mod døren. Han var iført en rød skjorte med dyb udskæring og et par brune bukser der sad løst om livet.

Janus åbnede døren og gik ind på værelset. Han smilede svagt til Hadrian, "Godaften, jeg håber ikke jeg forstyrre?" sagde han, måske en anelse snøvlende på grund af alkohollen.

Hadrian var ganske enkelt overrasket over at se Janus. Han sendte ham et smil "godaften min herre, selvfølgelig ikke.. kom indenfor"

Janus gik ind på værelset og lukkede døren bag sig. Han kiggede sig om i rummet.

Hadrian stillede rejste sig og stillede sin lut op af væggen. Så gik han over imod Janus "hvad kan jeg gøre for Dem?"

Janus så på ham og tøvede lidt, han skulle have drukket mere vin ... "Må jeg sætte mig?" spurgte han i stedet for at svare.

"Selvfølgelig.." sagde Hadrian og så lidt undersøgende på ham. Han gik med lange skridt hen og satte sig på kanten af sengen.

Janus satte sig også på sengen og sukkede svagt.

Hadrian så interesseret på Janus "bør jeg være bekymret?" spurgte han

Janus så op på ham og rystede svagt på hovedet, "nej ... jeg trængte bare til en at snakke med" sagde han og så væk fra ham igen.

"Altid til tjeneste" svarede Hadrian og så lidt på ham "kan jeg byde på en drink?"

Janus overvejede det lidt, på den ene side burde han ikke drikke mere, på den anden side ... "Jo tak" sagde han og smilede svagt.

Hadrian rejste sig op og hentede en gemt flaske vin fra sin komode. Han trak proppen af og gik hen til ham "undskyld mine manere, men jeg har ingen glas på værelset" sagde han og rakte ham flasken.

Janus smilte svagt og tog imod flasken, "det går nok" sagde han og drak en tår af det. Det var ikke den dyre vin han havde drukket tidligere, men det gik an. Ham rakte flasken tilbage til Hadrian.

Hadrian satte sig ved siden af ham og tog selv en slurk "når, hvad bekymre så det adelige hjerte?" spurgte han med et skævt smil.

Janus sukkede svagt, "jeg har snakket med Tanya" sagde han efter lidt tid.

"Ooooh.. og den unge frue tog det ikke pænt?" spurgte Hadrian og så forstående på ham.

"Nej ... hun tog det sådan set pænt nok" sagde han og sukkede tungt.

"Aha?" Hadrian så spørgende på ham

Janus rystede svagt på hovedet, "det er bare ... " han tøvede, han kunne jo ikke så godt sige at han havde det dårligt med at lyve, vel?

Hadrian ventede tålmodigt

"Jeg har det ikke godt med det" sagde han i stedet uden at uddybe, hvad han havde det dårligt med.

"Nej, men det gør vel det hele lettere at hun ved det?" sagde Hadrian

"på en måde" sagde han og sukkede igen, "jeg føler mig ... uærlig" sagde han efter lidt tid, "hun burde være blevet gift med nogen der kunne give hende et barn".